Dit brand – og hvad så?

Sandheden er, at den, der går mest op i dit brand, er dig og resten af ledelsen i din virksomhed. Ingen andre vågner om morgenen og tænker på dit brand som hverken det første, tredje eller tiende. Det er et faktum, der kan gøre ondt at høre for iværksætteren eller den passionerede direktør, men ikke desto mindre en sandhed, det er sundt at forholde sig til.

Det handler om, at DU skal gøre det relevant for verden at høre om dit brand og dine budskaber. Derfor skal dit brands historie gøres interessant for din målgruppe; det skal skæres ud i pap, hvorfor det er attraktivt at interessere sig for dit budskab.

Det er samtidig årsagen til, at

  • Det tager tid at bygge et brand
  • Nogle historier er uendeligt ligegyldige, selvom de virker store internt i virksomheden
  • Branding er en faglighed i sig selv.

Byg et brand, din målgruppe gider følge

Det er i dén grad muligt, at din virksomheds produkt/service er alle pengene værd. Det ved verden bare ikke per automatik, og det er her din branding, marketing og kommunikation kommer ind i billedet. For hvad er det, du og din virksomhed gør for jeres kunder? Og ikke mindst: Hvorfor?

Måske har du hørt om Simon Sineks ”Start With Why”, og den er der nogle rigtig fine tanker i, men alt med måde; dit why sætter en vigtig retning for din virksomhed og dens brand, men læser du med her, er dit mål næppe at redde verden, så drop det højtflyvende og find ind til kernen af, hvorfor dit produkt/service eksisterer; ingen af os tænker på nogen-som-helst virksomheds ambitioner om at udrydde fattigdom eller rede verdens have, inden vi træffer en købsbeslutning, og da slet ikke når indkøbet er B2B.

Bliv derfor i det konkrete, der relaterer sig til virksomheden: Hvilken udfordring løser I? Hvordan gør I det? Med hvad?

Med de tre spørgsmål og forretningsstrategien i hånden, har du fundamentet for at få defineret brandet og begynde at bygge det op, for nu kan du svare på spørgsmålet ”og hvad så?”

Den tanke skal være med i alle virksomhedens aktiviteter, for når der deles noget på sociale medier, der inviteres til et event eller I vil lave en pressemeddelelse, så er spørgsmålet ”og hvad så?” altid relevant at overveje. Er svaret et træk på skuldrene, skal idéen videreudvikles, justeres eller droppes.

LÆS OGSÅ: Har du styr på dit marketing- og kommunikationsfundament?

Du ved, det virker, når målgruppen engagerer sig

Det er altid en rigtig god idé at lave en nulpunktsmåling af ens brand forud for igangsættelsen af det strategiske arbejde med at bygge det op eller ændre det: Virksomhedens interne opfattelse af brandet er med stor sandsynlighed anderledes end markedets, og dén diskrepans er gavnlig at belyse. En nulpunktsmåling er samtidig også en forudsætning for at kunne måle effekten af de indsatser, der sættes i gang; er branding (og marketing og kommunikation) et område, der har været prioriteret lavt i virksomheden (vær ærlig!), så er behovet for at kunne dokumentere effekten af indsatserne så meget desto vigtigere. Ellers risikerer du jo at få kolde fødder og standse brandingen, fordi du ikke bliver overbevist om effekten.

Udover dine strukturerede målinger (hyr et analyseinstitut), får du imidlertid også et fingerpeg, når målgruppen begynder at engagere sig: Når du får uopfordret feedback på din kommunikation, når åbnings- og klikraten i dit nyhedsbrev stiger, når de kommenterer på dine LinkedIn-opslag eller blog posts, når du får mails, opkald eller private beskeder om noget, din virksomhed har gjort eller når målgruppen genkender din virksomhed med et smil, når du præsenterer dig på den næste konference eller salgsmesse.

LÆS OGSÅ: Er employee branding business eller nice to have?

For det gør de, hvis dit produkt/service løser et problem for dem, og du formår at fortælle din historie på en relevant og vedkommende måde, så de ved ”hvad så!”


Er dette indlæg nyttigt?

Giv det et like, del det med dit netværk (eller din chef) eller send mig din feedback. På forhånd tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s