Mange gange er det de samme udfordringer, en ny skribent støder på, når hen sidder ved tastaturet. I denne guide samler jeg nogle helt generellecskrivetips til dig, som er relevante til især to skrivediscipliner: Artiklen og blog-indlægget.

Jeg hjælper jævnligt venner, bekendte og kolleger med at skrive artikler og blog-indlæg. Faktisk er det noget af det, jeg synes er rigtig sjovt, ikke mindst når jeg kan hjælpe andre til at blive bedre til at skrive.

Måske har du allerede en tekst, der har præg af ”flow of consciousness” (hvor man simpelt hen bare skriver, hvad man tænker), men som skal pudses lidt af, inden den deles med verden? Eller måske vil du gerne starte en blog, men skal fra idéer til færdige indlæg?

Uanset, så læs med her og bliv klogere på:

• Forberedelsen: Hvad skal du overveje, inden du skriver?
• Opbygning: Hvilken rækkefølge og hvilke elementer skal der være?
• 6 gratis tillægstips fra redaktøren
• 7 gratis tillægstips fra skribenten

Trin 1: Forberedelse

Både artikler og blog-indlæg starter med en idé og forberedelse; det første, du skal finde ud af, er nemlig, hvad din historie er, og hvem den er relevant for.

Tænk på den udefra og ind: Hvorfor er historien relevant for dem, der skal læse den? Du er nødt til at være lidt tough på denne her – verden er allerede fuld af indefra og ud-tekster, og dem gider du heller ikke selv læse. Det gælder især, hvis du er ved at skrive en artikel eller en pressemeddelelse for din virksomhed.

Så spørg dig selv ”og hvad så?” og bliv ved til du kan svare.

Når du ved, hvad der gør din historie interessant, ved du typisk også, hvilken vinkel, du gerne vil lægge på den. Herfra kan det være en god idé at skrive en disposition. Den bør følge punkterne i trin 2, afhængig af hvilken af de to genrer, du er i gang med.

Trin 2: Sådan opbygger du en artikel eller et blog-indlæg

Når du skriver eller redigerer din tekst, er der nogle helt faste elementer, den skal rumme. De primære formål med elementerne er

1. at tage din læser i hånden, så hun/han guides igennem din fortælling og
2. at give din læser flere indgange til teksten.

Sidstnævnte er særligt vigtigt, for lad mig bare være ærlig:

Meget få kommer til at læse din tekst fra ende til anden. Meget få.

Så vil du have læsere, så følg reglerne.

Sådan opbygger du en artikel eller en pressemeddelelse

1. Rubrik (som du også kender som ”overskrift” og “titel”): Opsummerer historiens vigtigste budskab
2. Underrubrik (som du måske kender som en ”manchet”): Opsummerer essensen af artiklen i få ord. Man skal kunne læse titlen og underrubrikken og dermed forstå, hvad historien handler om.
3. Brødtekst: Her udfolder du din historie. I en artikel eller pressemeddelelse kan brødteksten med fordel veksle mellem tekst og citater (se også punkt 5)
4. Mellemrubrikker (som du måske kender som “underoverskrifter”): Opdel din historie i afsnit og forsyn dem med en mellemrubrik, der beskriver indholdet i afsnittet. Er du meget sød over for læseren, får man din historie ved at læse titel+underrubrik+mellemrubrik. Så er brødteksten for nørderne. Det er værd at stræbe efter, for igen: Meget få læser hele din tekst, og da slet ikke redaktørerne, hvis du er ved at skrive en pressemeddelelse. De får måske 100 ind om dagen, så de (og enhver anden læser), vil godt tages vældig godt af i form af læsbarhed.
5. Citater: Citater er en rigtig god idé i artikler. Dels fordi de bryder med tung brødtekst og dels, fordi det giver mulighed for, at du selv eller en anden kan formulere sig lidt anderledes end man kan/bør i brødteksten. Fx kan de tale om følelser. Uanset om du bruger citater af dig selv eller andre, så husk at holde formuleringerne rimeligt tæt på den citeredes talesprog (sorry, hvis jeg lige har ødelagt din barnetro på, at citater i en artikel altid var en akademisk korrekt transskription af, hvad en person har sagt – they’re not). Hvis din artikel/pressemeddelelse indeholder citater fra en anden, så husk at få dem godkendt inden udsendelse.

Er din artikel en pressemeddelelse, så husk også:

6. Infoboks: En infoboks kan være rigtig god at inkludere, hvis der er noget, der har godt af en forklaring. Skriver du fx om en teknik eller en service, kan du definere den i infoboksen. Eller du kan indsætte væsentlige tal, der gør historien relevant. I en pressemeddelelse skal infoboksen altid stå efter selve artiklen/pressemeddelelsen, uanset hvor den passer naturligt ind i læse-flowet. Snupper redaktøren din historie, skal de nok sørge for, at den bliver placeret korrekt i den endelige artikel.
7. Yderligere information og ”om”: Indsæt altid en ”om”-tekst og information om, hvem journalisten/redaktøren kan kontakte for yderligere information nederst. ”Om”-teksten skal kort og præcist beskrive din virksomhed (generelt er det mere interessant, hvad virksomheden bringer til bordet end hvor længe den har eksisteret og hvor hovedkontoret ligger), og den skal skrives i tredjeperson. Så kan journalisten evt. copy+paste den ind i en lille infoboks. Tilføj ”læs mere” og et link, hvis sådan et eksisterer. Til allersidst skriver du, hvem der skal kontaktes for yderligere information. Det skal inkludere: Navn, titel, mail-adresse og telefonnummer.

Når du sender pressemeddelelsen ud, så sæt den op som medierne kan lide det. Klik her for en overskuelig guide fra Ritzau.

Sådan opbygger du et blog-indlæg

1. Rubrik (som du også kender som ”overskrift” eller “titel”): Opsummerer historiens vigtigste budskab
2. Underrubrik (som du måske kender som en ”manchet”): Opsummerer essensen af indlægget i få ord. Man skal kunne læse titlen og underrubrikken og dermed forstå, hvad indlægget handler om. Det er også her, læseren skal overbevises om, at det er deres tid værd at læse videre.
3. Brødtekst: Her udfolder du din historie. I et blog-indlæg kan du med fordel veksle mellem brødtekst og punktopstillinger, der giver læseren flere indgange til teksten og et bedre overblik.
4. Mellemrubrikker (som du måske kender som “underoverskrifter”): Opdel din historie i afsnit og forsyn dem med en mellemrubrik, der beskriver indholdet i afsnittet. Er du meget sød over for læseren, får man din historie ved at læse titel+underrubrik+mellemrubrik. Så er brødteksten for nørderne. Det er værd at stræbe efter, for igen: Meget få læser hele din tekst.
5. Afslutning: Husk at afslutte dit indlæg med din claim-to-fame. Det er det sidste, som den artige læser får med sig fra dig, så det skal helst indkapsle dit budskab (men uden at være en copy+paste af din underrubrik).

6 gratis tillægstips fra redaktøren

• Spørg efter korrekturlæsning fra nogen. Alle laver stave- og tastefejl. Alle.
• Spørg efter en redaktør inden du deler din historie, især hvis du er en lidt ny skribent. Hun/han kan læse historien igennem og se på, om den giver mening. Er den udefra og ind nok til at blive læst af den typiske læser af det medie, den skal udgives i?
• Forvent aldrig at hele din tekst bliver læst. Tænk bare på, hvor mange historier du selv scroller forbi hver eneste dag, hvor du kun ser rubrik og underrubrik. Gem derfor ikke guldkornene – og gentag evt. vigtige pointer flere gange, men selvfølgelig på en ny måde.
• Overvej nyhedsværdien, hvis du er ved at skrive en pressemeddelelse: Er din historie så unik, som du (eller din chef) synes? Vær rimeligt sikker inden du forsøger at sælge noget som ”groundbreaking”, ”en game-changer” eller “unikt” (eller andre Danglish buzzwords, der skal smide kul på en idé, du eller din virksomhed selv hænger helt oppe under loftet over).
• Forvent ændringer. Hvis din historie skal igennem en redaktør, bliver den redigeret. Det betyder ikke, at din tekst var dårlig, bare at redaktøren kender sine læsere/tilpassede den i antal anslag/synes det var noget andet, der var interessant end det, du troede. Det betyder samtidig også, at du ikke behøver gå i spåner over at opdage en taste- eller kommafejl efter pressemeddelelsen er sendt afsted: Enten retter redaktøren den eller også var den så lille, at hun/han ikke engang så den, og så skygger den næppe for den gode historie. Det betyder ikke, at du skal være ligeglad med korrektur, bare at det ikke skal holde dig vågen om natten.
• Inkludér et billede, der er relevant for din historie og send det med til redaktøren som en separat fil. Altid i høj opløsning – skal det komprimeres til web-brug, skal mediet nok selv stå for det. Skal det i trykken, kan opløsningen næsten ikke blive for høj (not entirely true, men du fanger nok budskabet).

7 gratis tillægstips fra skribenten

• Aktive sætninger er bedre end passive. Altid.
• Skeln skarpt mellem dit talte sprog og dit skrevne. Medmindre du skriver et blog-indlæg eller et opslag på et socialt medie, skal du afholde dig fra slang og populære udtryk. Det kan du i nogen grad se bort fra i citater, dog.
• Hold godt øje med dit flow: Kan læseren følge med dig?
• Ingen forkortelser, medmindre det er dem, vi alle sammen bruger hele tiden. Fx ”FN”, ”EU” mv. (see what I did there?). Skriver du på engelsk, så brug kun sammentrækninger (”you’re”, ”it’s”, ”can’t” etc.) i citater og faktisk helst ikke.
• Brug skrivekneb, hvis det gavner din fortælling. Én af mine personlige favoritter er at starte en sætning med “og”, hvis det kan understrege min pointe. Jeg kan også finde på at gentage eller isolere et ord i den næste sætning, hvis det kan få en læser til at genoverveje fx en umiddelbar skepsis. Det gjorde jeg i det første punkt i denne liste. Og så kan man fange sin læser bedre ved at bruge konkrete eksempler frem for at blive i helikopteren hele indlægget igennem: “100 tips” virker bedre end “mange tips”, selvom det jo egentlig er det samme.
• Overvej tonen, så den passer til dit tema og publikum – som hvis du skulle holde din historie som et oplæg foran dem, du skriver til.
• Tænk over dit ordvalg: Brug kun fagtermer, hvis det er rimeligt at forvente, at din læser kender dem. Omvendt kan fraværet af fagtermer i en tekst henvendt til fagpersoner fremstå mindre professionel.

Husk: Du tiltrækker de læsere, du skriver til.

Det er dét! Selvfølgelig forvandler disse tips dig ikke til en mester-skribent over night, men som så meget andet, bliver man god til dét, man øver sig på. Du kan selvfølgelig også tænke, at det er alt for meget at holde styr på og i stedet bruge ovenstående til at indse, at skrivning er et håndværk, og du faktisk har brug for en dygtig skribent i din organisation eller tage på et kursus/købe noget coaching for at lære det. Jeg kan dog kun anbefale dig at kaste dig ud i det, for det er virkelig sjovt at skrive.

God skrivelyst!