Når gratis ikke er gratis: To oversete markedsføringsregler

Markedsføringsloven, persondatabeskyttelsesloven og GDPR sætter de juridiske rammer for, hvad vi må og ikke må i B2B-markedsføring. Er man ikke selv eller har man ikke adgang til en markedsføringsjurist, kan man godt nogle gange bare lade sig inspirere af, hvad alle de andre gør og/eller de nye muligheder, som fx LinkedIn tilbyder. I dette indlæg tager jeg fat på to markedsføringsregler relateret til ”gratis” content, som mange ofte glemmer.

Content marketing vinder frem i Danmark og som en fuldblodstilhænger af branding, content og inbound, er det en fornøjelse at se flere og flere virksomheder producere og distribuere indhold, der i mange tilfælde har en skyhøj kvalitet.

Når nye markedsføringsmuligheder vinder udbredelse, er der også altid en periode, hvor inspirationen kommer fra udlandet, hvor markedsføringsreglerne kan være helt anderledes end de danske. Når det gælder content marketing, har rigtig mange taget ”free” til sig. Men hvad er ”gratis”? Ikke din frokost og heller ikke dit content.

Her er to markedsføringsregler, du skal huske:

1. ”Gratis” skal betyde helt og aldeles uden modydelse

Du ser det hele tiden: Virksomheder, der tilbyder dig deres GRATIS nyhedsbrev, e-bog, webinar etc., etc., etc. Inden du får adgang, skal du bare lige udfylde dine kontaktoplysninger og give en permission – og bom, så er det faktisk ikke gratis.

Dataene repræsenterer nemlig en værdi, og ”gratis” skal betyde, at noget er fuldstændigt uden modydelse.

Ekspert i markedsførings- og persondataret, Heidi Højmark Helveg, guider til ”gratis” her >

2. En permission må ikke være eneste betalingsmulighed

I sommers fastslog Forbrugerombudsmanden, at en permission ikke må være den eneste ”betalingsmulighed”, når nogen fx vil downloade et white paper af den årsag, at et samtykke skal være frivilligt. Og det er det ikke, hvis den eneste betalingsmulighed er en permission.

Ja, det stod der: Man SKAL kunne vælge at betale enten en permission eller penge!

Afgørelsen fik nærmest ingen opmærksomhed, da den kom (i sommerferien og kun 10 dage efter Schrems II-dommen) på trods af den reelt tvinger alle til at tilbyde en betalingsmulighed på deres landing pages sammen med muligheden for at betale med en permission.

Selvom der nu er gået et halvt år, har jeg indtil videre set 0 landing pages tage højde for denne afgørelse, hvilket jeg til fulde forstår, eftersom det virker som en voldsom byrde at pålægge virksomhederne, når nu en person, der ikke ønsker markedsføring, bare kan trække sit samtykke tilbage efterfølgende – og en permission derfor virker som en meget lav pris for content, der ofte rummer en enorm værdi. Tiden vil vise, om afgørelsen vil blive håndhævet i praksis med domme og bøder.

Læs Forbrugerombudsmandens afgørelse her >

Disclaimer:

Det kan være, at der gælder særlige vilkår for din virksomhed, så tjek altid med virksomhedens jurist, hvis du er i tvivl om lovligheden af din marketing.


Er dette indlæg nyttigt?

Giv det et like, del det med dit netværk (eller din chef) eller send mig din feedback. På forhånd tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s