Sådan bruger du virksomhedens ikke-begivenheder til branding

Forventer du omfattende PR og rosende omtale, fordi din virksomhed har indgået et nyt partnerskab, en medarbejder har jubilæum eller I har lanceret et nyt produkt? Så læs med her og find ud af, hvordan du kan tænke anderledes om ikke-begivenheder i din PR & branding.

Det er ingen sjældenhed, at begivenheder, der kan føles store internt i virksomheden, er uendeligt ligegyldige for omverden i sig selv. Det er nogle gange en hard truth at skulle indse, men det er sådan, det er; din virksomheds nye produkt, jeres nye kontor(-indretning) eller jeres jubilæum betyder kun noget for meget, meget få mennesker. Det er derfor, man kommunikationsfagligt kan kalde dem ikke-begivenheder.

Men du behøver ikke sætte din PR & kommunikationsansvarlige fra bestillingen af den grund, for ikke-begivenheder kan bruges som et løft af din virksomheds brand! Nedenfor samler jeg tre eksempler på, hvordan virksomheder har fået vendt en ikke-begivenhed til en løftestang for aktiviteter, der fortæller historien om virksomhedens DNA eller på anden måde styrker deres brand-fortælling.

Da Endava fyldte 20 år

Den globale teknologivirksomhed Endava fyldte for nyligt rundt – en ikke-begivenhed de valgte som basis for at lancere en brand-film, der viser udviklingen i forbrugerteknologi fra 2000 til 2020. Det er godt tænkt, fordi det ligger i perfekt forlængelse af deres fortælling om at levere teknologi, der forstår brugeren og kunden. Videoen er desuden produceret, så den både er sjov og relaterbar, hvilket placerer den i det uakademiske og brede felt i marketing mix-matrixen. Dvs. delbar. Dvs. med et rigtig stort potentiale i Endavas SoMe-indsats. Jeg synes, at det er godt gået.

Da Rema1000 havde et lavt sygefravær

Rema1000s kommunikationschef, Jonas Schrøder, er dygtig til at bruge Twitter – også til at fortælle de små historier som da Rema1000 i august oplevede et historisk lavt antal sygemeldinger. En opdatering, der havde været komplet uinteressant, hvis han ikke havde fået lavet den fine kobling til corona. Historien bidrager ikke til Rema1000s overordnede fortælling, men skaber synlighed på et tidspunkt, hvor historier om supermarkeder har handlet meget om hamstring og håndsprit. Men tweetet vender Jonas Schrøder og Rema1000 historien til også at handle om, at den øgede hygiejne har positive konsekvenser. Den var/er der formentlig mange virksomheder, der kunne have fortalt – men Rema1000 gjorde det. Godt gået!

Da Knowit skulle løse udfordringen med at begrænse fremmødet på kontoret

Alle virksomheder har skulle løse udfordringer med at sikre afstand mellem medarbejderne i den nye corona-virkelighed. Mange steder er det løst med at sende alle medarbejdere hjem til de private gemakker, andre steder har man løst det med en turnus-ordning, hvor teams møder ind hver anden uge og andre steder igen har man gjort noget helt tredje. En ikke-begivenhed, fordi det er noget, vi alle sammen har skullet forholde os til – men en begivenhed hos det digitale bureau Knowit, der har brugt anledningen til at udvikle et helt nyt produkt; Bookit.

Bookit fungerer som booking af sæder i biografen, så medarbejderne kan booke sig ind dag til dag og dermed sikres det, at der ikke kommer flere på kontoret end det er forsvarligt ift. den aktuelle corona-situation. Samtidig har Knowit bygget et helt nyt produkt, der også vil være relevant i en post-corona-verden, hvor floating desks bliver mere og mere almindelige. Det er godt tænkt, for det skaffer dem både en historie og en kommerciel mulighed. Godt tænkt!

Fællesmængden: En kommunikationsplatform

Fælles for de tre eksempler er, at virksomhederne i forvejen har en platform at kommunikere fra. Det vil sige, at en ikke-begivenhed kan transformeres til en begivenhed, hvis den bliver en del af den samtale, virksomheden allerede har med markedet. Ingen af de tre historier havde fungeret, hvis de havde stået alene som et sjældent plop på en ellers stille kanal.

Hvilken var din favorit?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s