Den 30. marts fik jeg en uventet nyhed: Allerede to uger inde i den nye corona-virkelighed blev jeg opsagt fra mit job gennem 7 år pga. krisen. Dermed stod jeg for anden gang i min karriere som jobsøgende i en krisetid. 70 dage senere satte jeg min underskrift på en ny ansættelseskontrakt.
Corona-krisen har kostet tusindevis af job i den private sektor [Danmarks Statistik], og selvom vi nok er mange, der har en vis optimisme i forhold til, at krisen bliver forholdsvis kort, står rigtig mange i disse måneder med udfordringen at søge job i en krisetid. Den “oplevelse” fik jeg også med, da jeg 30. marts fik besked om, at den marketing- og kommunikationsafdeling, jeg stod i spidsen for, blev afskediget som konsekvens af corona. Dermed stod jeg for anden gang siden jeg dimitterede fra statskundskab i 2012 (jeps, midt i den vækstkrise, der fulgte i kølvandet på finanskrisen) og skulle søge job i et marked, hvor de ikke hang fuldmodne og letplukkelige på træerne.
Sådan gjorde jeg første gang: Jobansøgningers begrænsninger og mediernes muligheder
Jeg havde netop færdiggjort 5,5 års studier på Københavns Universitet på et studie, der – dengang vi startede – udklækkede så attraktive dimittender, at vi blev stillet et arbejdsmarked i udsigt, der minder om det, software-udviklere har i dag. Men der i forsommeren 2012 var der bare ikke ret mange arbejdsgivere, der lige stod og manglede en scient.pol.-dimittend og da slet ikke arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Faktisk var dimittendledigheden over 42 % [DJØF]! Farvel dimittendselvtillid og goddag Dagpengeland.
i forsommeren 2012 var der bare ikke ret mange arbejdsgivere, der lige stod og manglede en scient.pol.-dimittend og da slet ikke arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Faktisk var dimittendledigheden over 42 %!
På jobcentret, i fagforeningen og i A-kassen bød agendaen på “jobsøgningskursus” og “få et gratis CV-tjek”, og jeg skrev flere ansøgninger om ugen – men lige lidt hjalp det, for arbejdsgiverne vil have erfaring i krisetider. Medarbejdere, der hurtigt kan blive selvkørende og værdiskabende. Tre måneder inde i min jobsøgning stod det klart, at jeg måtte gøre noget anderledes, noget der kunne få mig til at skille mig ud.
LÆS OGSÅ: Førstehjælp til jobansøgninger for studerende
Med et praktikophold på Politikens Debatredaktion i studietiden havde jeg stiftet bekendtskab med debatgenrens potentiale. Samtidig voksede en indignation over mediernes yndlingscase (Dovne-Robert – ham kan du godt huske, ikke?) og politikernes evige opmuntring til de unge om at tage mere uddannelse og i øvrigt gøre mere for at finde et job. Ingen talte om vækstkrisen på det tidspunkt. Så det gjorde jeg. 24. september 2012 bragte Politiken mit debatindlæg om dimittendledighed [Politiken], og det blev det første i en række medieoptrædener, hvor jeg med eksponering for øje og med indignationen som brændstof slog på tromme for politiske svar på manglen på job [se fx Kristeligt Dagblad og Magisterbladet, derudover også Debatten på DR2 25. oktober 2012 og Go’morgen Danmark på TV2, dato glemt).
Eksponeringen virkede, og efter et radiointerview på P3 den 15. november 2012 blev jeg kontaktet af Geomatic, som jeg altså endte med at arbejde hos i 7 år.
Dengang lød nøgletallene:
259 dage uden job
130 ansøgninger
9 medieoptrædener og -nævnelser
5 (!) samtaler
4 afslag
1 job
Sådan gjorde jeg anden gang: Fordelene i erfaring og det personlige brand
Overraskelsen over den bratte afslutning på min Geomatic-tid blev hurtigt afløst af motivationen for at finde min næste arbejdsgiver. Fordi vi på det tidspunkt alle kun kunne gætte på, hvor slem corona-krisen ville blive, satte rigtig mange virksomheder jobopslagene på pause [MediaWatch], så jeg vidste, at jeg igen måtte tænke anderledes. Fordelen denne gang var, at havde 7 års erfaring på CVet og dermed en langt mere solid faglighed.
Jeg valgte derfor 4 jobsøgningstaktikker:
- At række ud til mit netværk via LinkedIn
- At dele mine oplevelser som corona-ledig
- At søge jobs – opslåede og uopfordret. Helt klassisk
- At “show, don’t tell” ved at opbygge mit personlige brand
LinkedIn kom til at spille en kæmpe rolle i min proces, og jeg brugte det som min ubetinget vigtigste platform til at dele indhold, min historie og til at engagere mig i debatter samt at læse faglige opslag, indlæg og artikler fra andre.
Her er mine 6 LinkedIn-opslag om selve jobsøgningsprocessen (punkt 2 ovenfor):
Det første opslag den 1. april 
Opslag nummer 2 med refleksioner over mine ønsker til min fremtidige arbejdsplads 
Den dag, jeg blev fritstillet, var en god anledning til at lave et nyt push til netværket om, at jeg var blevet ledig 
LinkedIn flød nærmest over med corona-ledige jobsøgere, så jeg slog to fluer med ét smæk ved at hjælpe både dem og mig selv i dette opslag 
Ca. 2 måneder efter mit første opslag havde jeg brug for et nyt push af interesse. Derfor lavede jeg dette opslag, hvor jeg også kunne demonstrere lidt af resultaterne fra min hidtidige indsats 
Efter at have støttet, delt, kommenteret og fulgt min historie, føltes det kun rigtigt at dele, når forløsningen – et nyt job – så kom. Opslaget her blev det mest sete og likede af mine opslag i perioden
Opbygningen af det personlige brand handlede om at vise mine kommunikative evner – oplagt når nu jeg søgte stillinger som kommunikationschef/CMO. Jeg valgte at gøre det ved dels at brainstorme over indlæg, jeg kunne skrive, samt ved at lave min egen designmanual: Vælge et genkendeligt look, så man kunne spotte mit indhold, når man scrollede gemmen sit LinkedIn-feed. Mit valg faldt som bekendt på den friske turkis og den rolige grå.
Efter de første to LinkedIn-artikler blev jeg opfordret til at lægge mit indhold over på mit eget domæne og sådan blev jeanettemayland.net til. Derfra var det “blot” at holde aktivitetsniveauet med et indlæg om ugen (tirsdag morgen er i øvrigt det bedste tidspunkt at poste på) samt naturligvis at engagere sig med andres indhold på LinkedIn og dele artikler, tanker, indlæg mv.
Jobbet, jeg fik, var faktisk en opslået stilling, jeg søgte. Men Tjek, som jeg arbejder hos nu, havde allerede fået øje på mig, netop via netværks netværk og min LinkedIn-aktivitet. Samtidig fik jeg en dialog med mit netværk, som jeg aldrig har haft før, og jeg har nu en langt bedre fornemmelse for, hvem jeg kan række ud til, hvis jeg har brug for nye samarbejdspartnere eller leverandører i mit fremtidige arbejde. Og så fik jeg rigtig, rigtig meget ny viden med mig fra både det indhold, jeg læste, delte, engagerede mig med og i de mange kaffesamtaler.
Nøgletallene for min jobsøgning denne gang:
70 dage uden job
18 kaffemøder
6 blog-indlæg
6 ansøgninger
4 jobsamtaler
3 afslag
2 LinkedIn-artikler
1 klumme [Dansk Markedsføring]
Jeg håber, at du kan bruge min historie til inspiration, hvis du eller nogen, du kender, er jobsøgende. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at den aktivitet, man investerer udover de klassiske jobansøgninger, er værdifulde og skaber en synlighed, man som jobsøgende skal opsøge og forsøge at skabe.
Rigtig go’ jobjagt!
Jeanette Mayland Olsen 
2 meninger om “Sådan fik jeg job i en krisetid – igen”